23948sdkhjf

Har hærget Nordsjælland: Nu er tricktyve anholdt

Tyverierne har primært fundet sted i supermarkeder og indkøbscentre i Nordsjælland og København.
Over 500.000 kroner har to tricktyve svindlet sig til, men nu er fælden klappet, og de to mænd blev anholdt i Schweiz.


Hele to gange har Nordsjællands Politi efterlyst to hærdede tricktyve, der menes at have svindlet sig til over en halv million kroner. Deres fortrukne ofre har været ældre mennesker.

Tricktyverierne har primært fundet sted i supermarkeder og indkøbscentre i Nordsjælland og København.

Det seneste anmeldte tilfælde er fra Espergærde Centret den 19. januar.

Men nu er fælden klappet.

- Ja, de blev begge anholdt i Zürich i Schweiz fredag formiddag. De blev fanget i en ID-kontrol, fortæller Henrik Gunst, der er efterforskningsleder hos Nordsjællands Politi.

- Vi kendte jo kun identiteten på den ene mand, men så var det jo heldigt at de fulgtes ad, så vi fik begge mænd på en gang.

Er flygtet efter efterlysning

Nordsjællands Politi efterlyste den 47-årige formodet gerningsmand og hans makker anden gang 1. februar. Og det har formentlig fået fødderne til at brænde under mændene.

- Vi tror, at de har fået travlt med at forlade landet, efter vi udsendte efterlysningen. Og så er de kørt sydpå.

Da mændene blev anholdt, havde de et større beløb i danske pengesedler på sig.

- Nu har vi fængslet dem på in absentia og venter på, at de kommer til Danmark. Vi formoder, at de står bag en del sager, så det skal vi til at forberede.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126